Arvid Nilssons Fond er underlagt Databeskyttelsesforordningen, og brug af personoplysninger sker derfor i henhold til gældende lovgivning.
Når der indsendes ansøgning til Arvid Nilssons Fond, skal der sammen med ansøgningen gives samtykke til, at Fondsafdelingen kan behandle de personoplysninger, der afgives i forbindelse med ansøgningen, og at disse kan gøres til genstand for elektronisk registrering og behandling i forbindelse med behandling af ansøgningen.
Der henvises i øvrigt til Rovsing & Gammeljords til enhver tid gældende Privatlivspolitik, som findes på Rovsing & Gammeljords hjemmeside https://rglaw.dk/fagomraader/fonde/
Medicinsk forskning:
Der uddeles legater i størrelsesordenen 50.000-100.000 kr.
For at ansøgningen kan komme i betragtning, skal den indeholde uddybende projektbeskrivelse på fagsprog (max. 5 sider), budget (max. 1 side) samt CV for hovedansøger (max. 2 sider). Projektbeskrivelsen må gerne være på engelsk. Ansøgninger til ph.d. løn skal udfærdiges af den ph.d.-studerende med anbefaling fra vedkommendes vejleder og vedlagt vejleders CV.
Ansøgninger, der falder udenfor fondens støtteformål, vil ikke blive behandlet.
Der afholdes ét årligt uddelingsmøde i juni måned. Ansøgere, der opnår støtte, modtager svar indenfor en måned efter uddelingsmødet.
Ansøgningsskema til videnskabelig forskning kan hentes her: Ansøgningsskema medicinsk forskning
Direkte sygdomsramte:
Ansøgningen skal indeholde økonomisk dokumentation, dokumentation for sygdom og trang samt beskrivelse af formål. Ansøgt beløb skal fremgå af ansøgningen.
Ansøgninger, der ikke opfylder ovennævnte krav, vil ikke blive behandlet.
Personer, der én gang har modtaget støtte fra fonden, vil ikke påny kunne opnå støtte.
Der afholdes ét årligt uddelingsmøde i juni måned. Ansøgere, der opnår støtte, modtager svar indenfor en måned efter uddelingsmødet.
Ansøgningsskema til direkte sygdomsramte, uden tilknytning til forening, kan hentes her: Ansøgningsskema direkte sygdomsramte
Alle ansøgninger skal være fonden i hænde senest 1. marts og fremsendes med post og i ét eksemplar til:
Arvid Nilssons Fond
Rovsing & Gammeljord
Poul Ankers Gade 2, 2. tv.
1271 København K
Att. Fondschef Anne Mette Bruun
Arvid Nilssons Fond kan ikke gøres ansvarlig for indholdet af hjemmesider, der linkes til Arvid Nilssons Fond.