Støtteformål

Formålet med Arvid Nilssons Fond er, i henhold til fundatsen, at yde støtte til sygdomsbekæmpelse, herunder fortrinsvis bekæmpelse af kræft og hjertesygdomme. Bidrag fra fonden ydes fortrinsvis direkte til de pågældende og ikke til foreninger og indsamlinger.

Der modtages ansøgninger til forskningsprojekter fra forskere tilknyttet hospital, universitet eller anden offentlig institution. Der tildeles alene støtte til forskningsprojekter. Fonden støtter ikke stipendier, rejser, udlandsophold, kongresser, ph.d. afgifter, overhead eller IT-udstyr. Ansøger erklærer sig, med sin underskrift, indforstået med, at et eventuelt legat ikke vil blive anvendt til disse formål.

Støtte til sygdomsramte foregår i samarbejde med en række foreninger.

Undtagelsesvis yder fonden direkte støtte til sygdomsramte personer, hvor særlige forhold gør sig gældende. Se under Legatpraksis.